Aggressivitet

Aggressivitet hos katteAggressivitet er naturlig adfærd hos kat. Visse katte udviser dog dette i overdreven grad og i upassende situationer. Aggressiv adfærd kan være rettet både mod såvel andre katte som mennesker. 

Tegn på kattes aggressivitet:

  • Biden
  • Kradsen
  • Angreb
  • Nedstirren og/ eller knurren (især overfor andre katte)
  • Urenlighed

Aggressive katte imellem kan foregå uden lyd, og ofte i form af duftmarkering, stirren og fysisk stille sig i vejen for hinanden (hindre adgang).

Hvad er årsagen til aggressivitet?
Aggressiv adfærd er naturlig adfærd, hvis den føler sig trængt.

Mulige årsager:

  • Ny kat i hjemmet eller for mange katte på for lidt plads
  • Lege/ jagt-adfærd, der har udviklet sig til aggressivitet
  • Katten føler sin position truet
  • Sygdom/ smerter
  • Katten ønsker ikke at blive holdt/ kælet for.

Det er en god ide at lære lidt om kattens kropssprog og mimik. Når katten bliver aggressiv overfor mennesker, kan det være fordi, vi har overset de advarende signaler, katten har sendt os. 

Hvordan behandles aggressiv adfærd?
For at kunne finde årsagen til aggressiv adfærd hos katten, skal dyrlægen bruge en mængde oplysninger om katten og problemet. Dette afgives bedst i et spørgeskema samt ved den efterfølgende konsultation. Videooptagelser kan også være af stor værdi. 

Ud fra dette kan dyrlægen sammensætte et individuelt behandlingsforløb for katten. Det vil oftest være nødvendigt med en eller flere opfølgende samtaler. 

I behandlingen kan indgå:

  • Ændringer af kattens omgivelser og de daglige rutiner omkring katten.
  • Information omkring kattens kropssprog, mimik og adfærd til ejer
  • Neutralisation
  • Medicinering

Straf i forbindelse med aggressiv adfærd hos kat er en dårlig løsning. Det vil næsten altid blot forværre problemet. Man skal være opmærksom på, at ikke alle katte der udviser aggressiv adfærd, kan helbredes.

Kontakt også dyrlægen for mere information.