Indvoldsorm hos katte

Indvoldsorm hos katteAlle katte har orm på et eller andet tidspunkt i deres liv. En stor del af vore katte smittes via modermælken, og behandling af killingerne bør derfor iværksættes på et tidligt tidspunkt. 

Ormekur anbefales når killingen er:

  • 5 uger (for at behandle smitten fra moderkatten)
  • 9 uger
  • 13 uger
  • 6 måneder

Især unge katte og jagende udekatte har problemer med indvoldsorm, idet de risikerer at blive smittet med orm, dels fra byttedyr, dels fra lopper i naturen.

Indekatte kan smittes via lopper. Symptomerne ved disse orm varierer betydeligt.

Tegn på at katten har orm:

  • Kløe bagi (slikker sig ved enden)
  • Dårlig trivsel (træt, vil ikke lege, taber sig)
  • Svaghed, nedsat vækst
  • Tør kedelig pels
  • Diarré
  • Opkastninger
  • Forstoppelse
  • Udspilet bug
  • Hoste (tør, rungende)

Det er sjældent at orm er synlige i afføringen. Men ved bændelorm udskilles levende led som kan ses ved endetarmsåbningen og i afføringen.

Andre typer orm udskiller normalt kun æg, som ikke er synlige med det blotte øje. Dyrlægen kan ved undersøgelse af afføringen (mikroskopi) afgøre om katten har orm. Kan dog have orm selvom der ikke kan findes æg i afføringen.

Kan mennesker smittes?
Mennesker kan i sjældne tilfælde smittes ved tæt kontakt med katte eller deres efterladenskaber. Dæk derfor altid sandkasser til, da børn er særligt udsatte, når de putter fingrene i munden. 

Gravide kvinder bør ikke håndtere katteafføring/kattebakker på grund af risiko for fosterskade i tilfælde af en infektion med Toxoplasma Gondii. Læs mere om Toxoplasmose nederst på siden.

Spolorm
Spolorm forekommer hyppigt og der findes mange arter. Den almindeligste art er kattens almindelige spolorm Toxocara cati. Den voksne orm lever i tarmen og kan blive 10 cm lang.

Smitte sker ved optagelse af larver fra byttedyr i naturen, ved optagelse af larver fra modermælken eller sjældnere ved optagelse af æg fra jorden. 

Æg fra denne parasit er meget modstandsdygtige og kan overleve i omgivelserne i meget lang tid, og ormene udskiller et meget stort antal æg.

Spoleorm overføres fra den ene kat til den anden, ved optagelse af æg eller larver fra katte-efterladenskaber eller smittede byttedyr. Killinger smittes via modermælken.

Æggene kan overleve årevis i omgivelserne. Larven kan vandre over kattens lunger, og ved hoste/synkning havne i kattens tarm. Tør rungende hoste hos katten kan derfor være tegn på spoleorm.

Bændelorm
Der findes flere arter bændelorm, men særligt to er almindelig hos katte i Danmark. En art der overføres via lopper, og en art der overføres via byttedyr.

Bændelorm kan leve både i såkaldt mellemvært og en slut vært.

I mellemværten lever den i cyster og væv, og kan give anledning til sygdom. Mellemværter er lopper, mus, andre gnavere, produktionsdyr, insekter og fisk.

Hos hovedværten lever bændelormen i tarmen og giver normalt ikke anledning til sygdom. Ormens størrelse kan variere, og kattens er ofte 40-50 cm. lange. Bændelormen hægter sig fast i tarmen ved hjælp af sugekopper og kroge i hovedet, og selvstændige tvekønnede led vokser ud fra dette.

Leddene modnes efterhånden som de vokser, og er til sidst fyldt med æg. Af og til kan ledene, der ligner risengryn eller græskar kerner, ses i kattens afføring.

Bændelormen optages via mellemværten, for eksempel fra lopper, der kan sætte sig mellem kattens tænder, efter soignering.

Hageorm
Hageorm er sjældne hos danske katte. Der findes en sydlig og en nordlig type, og den type vi evt. ser hos os er den mindst farlige. Hageorm suger blod og kan give svækkelse, blodmangel, og andre symptomer.

Hageorm overføres fra den ene kat til den anden ved optagelse af æg eller larver, katte efterladenskaber eller smittede byttedyr. Hageormen er endvidere i stand til at trænge ind igennem huden og derfra vandre i kattens krop.

Toxoplasmose / haresyge
Parasitten Toxoplasma Gondii findes i flere forskellige dyrearter og smitter både igennem indtagelse af kød der ikke er gennemstegt, samt jord og vand har været i kontakt med afføring der indeholder Toxoplasma-æg. Hvis gravide kvinder smittes med parasitten er der risiko for at barnet inficeres og får nethindebetændelse og forkalkninger i hjernen.

Læs evt. mere følgende link: www.ssi.dk/Service/Sygdomsleksikon/T/Toxoplasmose.aspx