Neutralisering af kat

Neutralisering af katteKattens kønsdrift
Katten har en meget stærk kønsdrift. Højlydt kattejammer og mange ”uønskede” killinger er ofte resultatet af kattes kønslige aktivitet, som til tider er til gene for både ejer og naboer. 

Kønsdriften giver ofte også problemer for katten selv, fordi den må dele territorium med flere katte. Dette resulterer i slagsmål med risiko for bidsår, bylder og smitte med livstruende sygdomme som katte-AIDS.

Ved at lade katten neutralisere, opnår man et harmonisk forhold mellem kat og ejer, ligesom man også er med til at reducere antallet af vildtlevende katte, der ofte lever en kummerlig tilværelse. Neutralisering foregår ved operation i fuld narkose og udføres ambulant, hvilket betyder, at katten kan hentes samme dag som den afleveres til operation.

Det er ikke synd at neutralisere katte. Hvis katten bliver neutraliseret lige efter den er blevet kønsmoden, vil den hele livet være glad, legesyg og kælen og holde sig til sit hjem og sine mennesker. Derimod er det synd for katten, og i strid mod dens natur, at lade den være kønsdriftig, uden at have mulighed for at parre sig. Dyrlæger og dyreværnsforeninger anbefaler derfor at lade katten sterilisere.

Se mere under: