Fransk hjerteorm

CanosanBændelorm og spolorm er de mest almindelige typer af orm hos hunde og kan især give problemer hos hvalpe og unghunde. Voksne hunde udvikler en naturlig immunitet.

I de seneste år har en anden type orm imidlertid etableret sig i Danmark, nemlig Fransk Hjerteorm. Denne orm giver i stigende grad problemer hos den danske hundebestand.

Parasitten har en indirekte livscyklus, dvs. at den kræver en mellemvært så som snegle og frøer for at færdigudvikle sig. 

Hovedværterne som er hunde og ræve smittes ved indtagelse af disse to mellem- i mikroskopifund værter.

Mellemværterne smittes via hundens/rævens afføring, så det er VIGTIGT at samle hundens efterladenskaber op.

Efter hundens indtagelse af mellemværten vandrer parasitten gennem hundens tarmvæg, ud i blodkarene og op til hjerte og lunger, hvor den færdigudvikles. Her kan den voksne orm forårsage store skader på hjerte-kredsløb og lunger.

Tegn på at hunden kan have fransk hjerteorm:

  • Hoste (hunden rømmer sig)
  • Nedsat appetit
  • Træt og nedstemt

Diagnosen fransk hjerteorm kan stilles ved at undersøge en afføringsprøve af hunden fra 3 på hinanden følgende dage, da larverne ikke udskilles hver dag. Hunden vil begynde at udskille larverne 40-60 dage efter optagelse af parasitten.

Problemet begrænser sig fortrinsvist til Sjælland, hvor en stor del af rævebestanden er smittet. Enkelte tilfælde er fundet i Jylland, og det forventes at parasitten i de kommende år vil sprede sig i resten af landet.

Nyborg Dyrehospital opfordrer hundeejere til at lade hunden undersøge i forbindelse med et sundhedstjek - især hvis hunden ved lejlighed tages med til Sjælland.

For yderligere information – kontakt dyrlægen.