Angst for fyrværkeri

Der kan være flere symptomer på at hunden er angst. Den kan fx halse, gø, prøve at flygte, bide i ting m.m. Det er vigtigt at starte træning i god tid optil nytår, gerne i september/oktober.

Træningen kan foregå på flre forskellige måder, enten ved desensilbilisering, adfærdsmodificerende træning eller medicinering i forbindelse med træning.

Hvilke symptomer ses ved angst for fyrværkeri?

Bange hundHunde med angst for fyrværkeri, vil oftest udvise et eller flere af nedenstående symptomer:

  • Er urolig
  • Halser
  • Ryster
  • Savler
  • Gemmer sig
  • Flygter (eller forsøger på)
  • Søger tæt kontakt med ejer
  • Urenlighed
  • Graver eller bider ting i stykker
  • Vokalisering

Fakta om hvalpens første nytår

Har I gjort jer overvejelser om, hvordan I vil træne jeres hvalp eller unghund til at komme igennem det første nytår?

Læs gode råd fra Nyborg Dyrehospital her >

Hvordan behandles angst for fyrværkeri?
Mange hunde er bange for nytårsaften. Det kan både være lysglimt og lydene som ofte kommer samtidigt.

Hundenes angst kan skyldes at den er blevet udsat for fyrværkeriet på en uhensigtsmæssig måde tidligere i livet så den er blevet angst.

Det kan også skyldes at hunden har fået en dårlig prægning eller nervøsiteten kan være nedarvet.

Problemer med angst hos hunde er ikke noget, der kan behandles efter et fast skema. En sådan behandling skal tilrettelægges individuelt. Nyborg dyrehospital kan sammensætte et behandlingsprogram ud fra de oplysninger, der er, om den enkelte hunds problem.

Da det oftest er en langvarig behandling, er det vigtigt at komme i gang i god tid, hvilket for de flestes vedkommende, vil sige allerede i september eller oktober måned.

Der findes flere forskellige behandlingsmuligheder, og det vil ofte være en kombination af flere af disse, man vil benytte sig af.

På selve dagen
Det er vigtigt at få sin hund stimuleret korrekt – især på selve dagen. Der skal være balance mellem det mentale og det fysiske.

Få hunden luftet i god tid inden fyrværkeriet tager til. 

Hav hunden i en god line, så hunden ikke stikker af, hvis der kommer fyrværkerilyde. Hvis jeres hund har en god hundeven, kan en legeaftale med denne være en fordel, da hunden bliver stimuleret både mentalt og fysisk.

Træk gardinerne for hvor hunden opholder sig og tænd for roligt musik og lyset, så både lyde og lysglimt udenfor dæmpes. 

Sørg for at hunden får mad tidligt på dagen, så maven har noget at arbejde med. Når stress og angst indtager kroppen, slår fordøjelsen fra.  Desuden sænkes hundens stressniveau, når den tygger, så et lækkert tyggeben hunden kan tygge i om aftenen, kan dæmpe hundens stress. Det er dog vigtigt hunden får dette førend fyrværkeriet starter.

Forslag til mental aktivering

  • Lufteture ved skov og strand. Balancegang på en træstamme eller stå på to ben på en sten. Kun fantasien sætter grænserne.
  • Hundens muskler, balancen og sanser styrkes, og det giver en dejlig velsimuleret og glad hund.
  • Gem maden i et viskestykke, slå knude på det og lær hunden at åbne knuden – uden at ødelægge viskestykket.
  • Søgeøvelser i haven. Nem og hurtig metode.  Start med et lille område og øg derefter arealet.
  • Gå spor med pølser og kogt pølsevand
  • Alt arbejde hvor hunden skal bruge sin næse giver positive impulser til hjernen og gør hunden velstimuleret og rolig.

Produkter, der kan modvirke angst

Kalm

Kalm er et foderstilskud til hun der indeholder essentielle aminosyrer og mælkepeptid hvilket har en beroligende effekt. Produktet er flydende og nemt at give til hunden.

Adaptil
indeholder den diegivende tævehunds beroligende feromon (D.A.P.®), der skaber tryghed for hvalpene, når de sættes i nye situationer og færdes i ukendte omgivelser. Undersøgelser har vist, at en syntetisk analog af dette feromon skaber tryghed og velvære for både hvalpe og voksne hunde.

Adaptil er derfor en naturlig og nem måde til at afhjælpe stressrelateret opførsel hos hunde. ADAPTIL fås som elektrisk diffusor, spray og halsbånd. Behandlingen bør påbegyndes minimum 14 dage før. 

Zylkène
Udviklet til at hjælpe hunde og katte i uvante situationer.

Zylkène er et naturlægemiddel udvundet fra råmælk, der ligesom Adaptil har en beroligende effekt. Produktet indeholder hverken kemikalier eller konserveringsmidler.

Effekt opnås efter 7-28 dage. Bør anvendes 1- 2 mdr. som minimum førend den endelige effekt vurderes.

Bach Rescue Remedy

Et naturprodukt lavet af blomster som der kan have en beroligende effekt hos både dyr og mennesker

Lyd-cd
Uro eller utryghed i forbindelse med bestemte lyde er et stort problem for mange hunde og katte. I mange tilfælde kan man hjælpe dyret med at reagere mindre følsomt over for lydene. Dette foregår ved hjælp af desensibilisering (fjerne følsomhed) i form af et træningsprogram.

Træningen går ud på gradvist at vænne dyret til de pågældende lyde, så det slipper af med sin utryghed eller angst. På cd’en findes lyde og træningsvejledning til lyd-desensibilisering for fyrværkeri, torden og skud. Supplér evt. træning med masser af godbidder.

Fakta om hvalpens første nytår

Har I gjort jer overvejelser om, hvordan I vil træne jeres hvalp eller unghund til at komme igennem det første nytår?

Læs gode råd fra Nyborg Dyrehospital her >