Sterilisering og hormonbehandling af hunhunde

HundehvalpeDer kan være forskellige årsager til at man ikke ønsker, at ens tævehund kommer i løbetid. 

Måske ønsker man at undgå strejfende hanhunde, blødningerne, hunden strejfer eller den ændrede adfærd, som løbetiden kan medføre.

Når man anskaffer sig en tævehund, er det vigtigt at overveje, hvad man ønsker på længere sigt. Man kan enten:

  • At lade hunden have sine løbetider naturligt.
  • Permanent undgå løbetider fremover.
  • På et tidspunkt lade den få et kuld hvalpe, og så undgå løbetid fremover.
  • Lade den have sine løbetider, men måske undgå et par enkelte.

Diskuter det eventuelt med din dyrlæge.

Tævehundens cyklus
De fleste tævehunde er i løbetid 2 gange om året. tævehunden er kønsmoden omkring 7 -12 måneders alderen.

De enkelte løbetidsperioder starter med en forbrunst der varer 9 dage. I denne periode kan hunden være mere urolig end normalt, have øget tørst, og være afvisende overfor hanhunde, der føler sig tiltrukket af duftstoffer i tævehundens urin. 

I forbrunsten begynder ægcellerne i æggestokkene at vokse, de ydre kønsorganer hæver noget op, og der er et let blodigt udflåd fra skeden. Nogle hunde vil i denne periode dryppe blod hvor de færdes, andre slikker sig hyppigt så man ikke bemærker det.

Forbrunsten går over i selve brunsten. Den varer også ca. 9 dage. I denne periode vil tævehunden acceptere hanhundens parringsforsøg. Tævehunden "gør sig til" overfor hanhunden - løfter halen til side mv. . Det blodige udflåd bliver mere tyndflydende og lysere i farven.

Selve brunsten afløses af en efterbrunst, hvor hunden atter bliver mere rolig, og hvor tiltrækningen af hanhunde ophører allerede efter få dage. Den egentlige efterbrunst varer ca. 2 måneder og i denne periode "falder æggestokkene til ro", men det mærker hundeejeren som regel intet til.

Derefter komme en hvileperiode der varer ca. 3 måneder, hvor kønsorganerne er i hvile, indtil en ny løbetid starter. 

Løbetid kan undgås på flere måder

Sterilisering
Den mest effektive metode til at undgå løbetid på er sterilisering - en operation hvor både livmoder og æggestokke fjernes.

Hvis man på forhånd har besluttet, at man ikke ønsker at hunden kommer i løbetid eller får hvalpe på et senere tidspunkt, er det en god ide at lade hunden sterilisere allerede i 7-12 måneders alderen, da indgrebet derved også virker forebyggende mod brystkræft.

Sterilisering og hormonbehandling af hunhundeIkke steriliserede hunde er i risiko for at udvikle brystkræft 3-7 gange oftere end ikke-steriliserede. Desuden forhindre sterilisation også at hunden senere kan få livmoderbetændelse. 

Undersøgelser har desuden vist, at steriliserede hunde lever længere end ikke-steriliserede. Hunden vil ofte vise stor madglæde efter operationen, man skal derfor være påpasselig med, at den ikke bliver fed.

I sjældne tilfælde kan tævens blære blive lidt slappere efter operationen, hvorfor hunden kan ”dryppe” lidt når den sover. I endnu sjældnere tilfælde bliver pelsen tør og kedelig efter operationen.

Hormonbehandling
Alternativt kan hunden behandles med hormonet progesteron. Hormonet indsprøjtes og ligger som et depot, og forhindrer løbetid. Hormonet skal indsprøjtes i hviletiden mellem to perioder - altså 3-4 måneder efter sidste løbetid.

Dyrlægen undersøger ud fra en svaberprøve, om tiden er rigtig, inden behandlingen påbegyndes. Herefter behandles hver 5. måned, så længe løbetiden er uønsket.

Bivirkningerne ved behandlingen er risiko for at udvikle brystkræft samt forstørret livmoder (mukometra). Øges sult ses ofte hos hormonbehandlede hunde. Hvis hormonbehandlingen ophører, vil løbetiden starte igen, når hormondepotet er opbrugt. Dette vil variere fra hund til hund. 

Afbrydelse af påbegyndt løbetid
Dette kan ske ved at give hunden hormonbehandling i ca. 14 dage, hvis hundens løbetid kommer ubelejligt, for eksempel i forbindelse med jagt eller udstilling. Metoden frarådes som regelmæssig brug til især ældre hunde. 

Abort
Abort kan foretages ved indsprøjtning af et hormon (østrogen) på 3.-5. dagen efter den uønskede parring. Behandlingen er ikke uden bivirkninger, da der blandt andet er risiko for udvikling af livmoderbetændelse. Risikoen er større jo senere i løbetiden indsprøjtningen foretages og jo ældre hunden er.