Epilepsi

Epilepsi er et symptom på unormal hjernefunktion der giver gentagne anfald, varierende fra ændringer i bevidstheden til kramper.

Epilepsi hos hunde

Når først sygdommen er indtrådt er der ofte tale em en livslang lidelse. Dog kan epilepsi i de fleste tilfælde behandles så hunden eller katten kan føre et normalt liv.

Dyret bør regelmæssigt kontrolleres hos dyrlægen, da der ofte vil være behov for at hæve medicindosis fra tid til anden. 

Årsag
Kramper er et symptom på unormal hjernefunktion som kan have mange forskellige årsager. Lidelsen starter hos hunde oftest i alderen fra ½ år til 6-7 års alderen. 

Der kan være mange årsager til krampeanfald, herunder hjernebetændelse, misdannelser i hjernen, hjernerystelse og leverlidelser. Der er derfor vigtigt at lave en grundig undersøgelse af hunden hos dyrlægen for at få fastslået årsagen.

Herunder kan blodprøver være gode til at vurdere forskellige organers funktion. Ved mistanke om hjerte-kredsløbsproblemer kan røntgenundersøgelse komme på tale. Hjernescanning af dyr er ikke alment tilgængeligt i Danmark.

I mange tilfælde kan der ikke findes nogen egentlig årsag til krampeanfaldene og i sådanne tilfælde siger man, at dyret har idiopatisk (uforklarlig) epilepsi.

Symptomer
Der er flere former for epilepsi. Anfaldene kan variere fra ganske lette trækninger eller adfærdsforstyrrelser, til krampeanfald med bevidstløshed og fråde om munden.

Visse handlinger der gentages igen og igen som f.eks. at ”løbe efter halen”, eller ”snappe efter fluer o. lign. kan være symptomer på epilepsi.

Nogle hunde har en speciel adfærd før et anfald. Den kan søge kontakt, blive angste eller deprimerede. Efter et anfald er mange hunde forvirrede, trætte, og desorienterede.

Behandling
I begyndelsen af behandlingsforløbet kan hunden (eller katten) virke sløv og træt. Dette ændrer sig igen efter 2-3 uger, når kroppen har vænnet sig til medicinen. Medicinen øger hundens sult og man skal derfor passe på ikke at overfodre. 

Efter tilvænningsperioden (2-3 uger) kontrolleres medicinkoncentrationen i blodet og justeres eventuelt. Korrekt medicinering giver den bedste effekt og de færreste bivirkninger.

Hvis anfaldene efter et stykke tid begynder at tage til i styrke eller antal på trods af behandling, er det ikke nødvendigvis tegn på at sygdommen forværres. Det kan skyldes at hunden nu omsætter medicinen hurtigere. Man bør derfor kontakte sin dyrlæge, for at få undersøgt, om dosis skal justeres. 

Det anbefales under alle omstændigheder, at få hunden kontrolleret minimum en gang årligt.