Tandprofylakse (tandrens)

Al tandbehandling har til formål overordnet at hunden/katten ikke må have ondt Tandrens - Tandprofylakseeller have betændelse i munden. At smerte skal undgås er indlysende, men at undgå betændelse er også nødvendigt da kroppen kan tage skade på lever, hjerte og nyrer ved at have kronisk betændelse i munden.

Betændelse kan ses i munden omkring tænderne ved rødme og hævelse, men betændelse ved tandrødderne kan ikke umiddelbart ses hvis den er ved tandrødderne i kæben.

Smerte kan oftest ikke ses. Hunden/katten kan savle, tygge i den side hvor der ikke er smerte eller sluge foderet uden at tygge. Den kan også ændre adfærd; blive stille, sove mere, blive aggressiv, gemme sig eller hvis der er meget slemt holde op med at spise. Holder dyret op med at spise er det så slemt at det jo reelt venter på en mirakuløs bedring eller må dø.  Men i de allerfleste tilfælde kan vi ikke se om der er smerte for dyret kan jo ikke sige at det gør ondt. Vi kan jo også selv have svært ved at se hvis et af vores medmennesker har kronisk ondt i munden og det derfor er svært for os at se hvis ikke vi får det at vide.

Derfor anbefaler vi regelmæssigt tandprofylakse hvor tænderne bliver renset, hver enkelt tand bliver undersøgt og journaliseret og der foretages røntgen af alle tænder for at få det bedste udgangspunkt for at hjælpe dyret.

At vi foretager røntgen af alle tænder hver gang er for at opdage sygdomme i tændernes rødder som er behandlingskrævende. Hos hunde opdager vi flere sygdomme i tænderne på 25 % af alle hunde og på 40 % af alle katte som vi røntgenfotograferer. Vi mener at det er fair for dyrene at vi undersøger tænderne ordentligt (røntgen indbefattet) så vi ikke siger god for dyr, der i virkeligheden går rundt med ubehandlede sygdomme i munden.

Hvor ofte skal vi så foretage tandprofylakse ? Afhængigt af hvilket dyr og race vi har, foretager vi en individuel vurdering, men generelt skal små hunde og katte have foretaget den første profylakse allerede fra 1-års alderen og store hunde fra 2-3 års alderen. Vi foretager vurderingen i forbindelse med det årlige sundhedstjek, hvor vi vurderer hvornår det er påkrævet at starte profylakse-programmet.