Nikis fysioterapiforløb

Jeg tager til dyrlægen i juli måned med Niki der halter voldsomt på højre forben. Niki er en FT. springer spaniel. Jeg er klar over han har meget ondt for han har en høj smertetærskel. Der skal meget til inden han piber eller trækker sig grundet smerte.

Dyrlægen Maria ser i første omgang på ham og konstaterer at det nok er en sene i forbenet der har fået et vrid eller slag. Vi bliver sendt hjem med smertestillende og ordre om ro!

10 dage går og det bliver ikke bedre tvært imod. Jeg køre til dyrlægen igen. Denne gang er det Morten der tager imod. Niki får taget røntgen billeder af skulder og ben. Der er ikke noget at se og konklusionen er at han har betændelse i biceps senen og bliver behandlet med binyrebarkhormon. Jeg får endnu engang smertestillende med hjem samt ordre om ro. Niki får det lidt bedre men han halter stadig meget. Han er ikke rigtig glad og trives tydeligt ikke rigtigt.

På dette tidspunkt er jeg ved at være meget overbevist at Niki er færdig som markprøve- og jagthund. Han er 3 år og var lige ved at nå højdepunktet i sin karriere. Der ligger rigtig mange timers træning i ham. Tanken om aflivning var vendt inde i mit hoved, så det var en lang køretur til dyrehospitalet igen.

Niki

Morten tager igen imod os. Morten tænker heldigvis lidt bredere og Anette, som er uddannet fysioterapeut, bliver kaldt ind og mærker Niki igennem. Hun konstaterer han har en stor fibersprængning i venstre bagben og at han havde smerter i ryggen. Både Morten og jeg tænker vist vores for han halter jo på højre forben!

Der blev taget billeder af hofter, ryg og bagben. Ingen af disse billeder viste noget og brud mv. udelukkes. Anette spørger om jeg har mod på at starte behandling op med fysioterapi og massage. Jeg må nok indrømme, at jeg ikke havde ret meget fidus til det men alternativet var nok en aflivning af en hund i sin bedste alder, så jeg sagde ja. Det har jeg ikke fortrudt. Allerede efter 3 behandlinger var Niki i bedring. Undervejs i forløbet da musklerne blev løsnet op blev det nødvendigt at få noget kiropraktisk behandling ind over. Theresa og Anette koordinerede et nyt behandlings forløb og jeg får nogle øvelser med hjem som skal genoptræne og strække hans muskler. Igen flyttede Niki sig i en positiv retning.

Der har været mindre tilbagefald i perioden men i dag er vi ved at være i mål. Niki har gået og gemt på den fibersprængning i rigtig lang tid og hele hans bevægelses mønster har skulle ændre sig tilbage i takt med behandlings forløbet.

Det har taget mange måneder og har ikke været billigt men jeg har stadig min hund. Niki og jeg er begyndt at træne lidt igen med små korte apporteringer, dirigeringer og korte slip i kombination med gåture for at træne ham langsomt op.

Denne prøve- og jagtsæson er væk for Nikis og mit vedkommende men jeg glæder mig over at der kommer en ny sæson i 2017 hvor vi stadig er et makker-par.

Som assisterende hundetræner i Brændekilde-Bellinge jagtforening (en af FT. spaniels klubbens trænings pladser), jæger og hundefører ved jeg at vi som jægere bruger vores hunde meget og til tider hårdt især hvis terrænet er vanskeligt. Hundene kan let pådrage sig skader som vi ikke ser, Især ikke hvis hunden har en høj smertetærskel. Vi køre bilen til service for at få skiftet olie mv. men også for lige at sikre at bremser, tandrem, lys og alt det andet fungere. Vi burde som jægere også sende vores hund til service i form af massage for lige at tjecke at muskler og sener virker som de skal i jagt sæsonen. Det vil kunne minimere og forebygge skader.

Så massage og fys er ikke kun for små stuehunde, det er i høj grad noget for os jægere. 

Med venlig Hilsen
Karina Frandsen