Siankos historie

SiankoI julen 2009 modtog jeg en sms vedr. en schæfer hanhund, der søgte nyt hjem. Da vi i forvejen havde en schæferhund (Mamba), der ikke var meget for at være alene, besluttede vi os for at tage ud og se på ham, og samtidigt se, om Mamba, der er lidt dominerende og pågående ville kunne sammen med ham.

Jeg kontaktede ejeren og hun oplyste, at de kun havde haft ham en uge, men at han havde knurret af hendes børn, hvorfor hun ikke var tryg ved ham ift. dem. Derudover var han er rar og god hund.

Da vi kom ud til stedet, hvor han var, gik Sianko rundt ude i haven sammen med to mindre børn. Haven var gravet op flere steder, og den bar lidt præg af, at hunden måske havde været der lidt mere end en uge.
Sianko gik med sænket hoved og hale og vejede nok 10 kg mindre end han burde og det var ikke muligt at få øjenkontakt med ham.

Vi lukkede Mamba ind til ham og det gik rigtig fint. De kunne endda drikke af samme vandskål. Vi besluttede derfor at tage ham med hjem.

De trivedes rigtig godt sammen og Sianko faldt godt til og blev mere glad og kælen og det var efterhånden muligt at få øjenkontakt med ham. Sianko begyndte også at tage på, selv om det med at spise ikke altid havde hans højeste prioritet.

Den 6. december 2010 fik vi sianko undersøgt på Odense dyrehospital, da han haltede tiltagende på højre bagben. Undersøgelsen viste, at han havde en partiel korsbåndsskade i højre knæ. Vi fik at vide, at han skulle holdes i ro i en periode indtil haltheden forsvandt, da vi derved måske kunne undgå, at det sprang helt.

Det gik også fint i noget tid og Sianko var i perioder haltfri, men den 30. maj 2011, kunne Sianko ikke støtte på sit højre bagben, da vi kom hjem fra arbejdet, vi skyndte os at ringe til Odense dyrehospital, men de var ved at lukke, så de kunne ikke tage et akut tilfælde ind.

Det var ikke tilfredsstillende og vi ringede derfor rundt til andre dyrlæger og fik endelig fat i dyrlæge Jørgen Nielsen i Korup, som gerne ville kigge på Sianko. Sianko blev tilset og røngtenfotograferet. Dyrlægen mente, at det tilsyneladende var de to midterste tæer på højre bagben, der var forstuvet, og ift. knæet var der umiddelbart ikke noget at se.

Vi fik at vide, at sådan en forstuvning godt kunne tage noget tid, og bryde op igen, hvis han trådte forkert. Så Sianko var atter dømt til ro og haltheden syntes at aftage.

Herefter haltede Sianko, når han havde været lidt for aktiv, men efter en dags ro eller to, blev det som regel bedre. Han havde ingen problemer med at hoppe op på vores spisebord, hvorfra han holdt vagt, når vi ikke var hjemme.

Den 12. november 2013, synes vi alligevel, at Siankos halten aldrig helt forsvandt, ligesom han var blevet diagonalhalt, og vi derfor fik hjemmebesøg af dyrlæge Malene Müller, som undersøgte Siankos højre bagben.
Undersøgelsen viste, at Siankos højre knæ syntes at være stærkt og vi forsøgte derfor med noget smertestillende (metacam og loxicom). Dette havde dog ikke den store effekt.

SiankoMin svigerinde havde haft stor gavn af en at anvende en hundemassør til deres hund, der havde haft en brud på ryggen, hvorfor vi besluttede at lade massøren (Faunaworks) kigge på Sianko i februar/marts 2014.

Massørens vurdering af Sianko var, at han var ekstrem muskelfattig i sin bagpart, nærmest indsunken og almindelig i forpart, men voldsomt anspændt i nakke og skulderregion, da han tilsyndeladende bar hele sin vægt på forparten for at aflaste bagparten. Sianko fik tre behandlinger, som han umiddelbart tog godt imod, og den diagonale halthed forsvandt.

Kort tid efter læste jeg en artikel i et blad om en schæferhund med samme symptomer som Sianko, der var blevet behandlet af Theressa Schumann på Nyborg Dyrehospital. Vi kontaktede derfor Nyborg dyrehospital og fik en konsultation den 3. juli 2014.

Halthedsundersøgelsen, der indeholdt både en kiropraktisk evaluering og røngten, viste, at der var forandringerne i Siankos højre knæ – det var ca. 3 gange større end det venstre - og så havde han mindre forandringer i højre side af korsbenet. Endvidere viste det sig, at Siankos korsbånd var sprunget og jeg regnede mig frem til, at det måtte være sket den 30. maj 2011 – altså 3 år tidligere.

På baggrund af knæets nuværende forfatning ville man ikke anbefale en operation af korsbåndet, da knæet som sådan var stærkt nok, og det var pga. forandringerne i knæet, der betød, at Sianko havde smerter og haltede. I stedet aftalte vi, at vi skulle forsøge at styrke hans muskulatur omkring knæet og bagparten vha. vandløbebånd og fysioterapi.

Sianko påbegyndte vandløbebåndstræning og fysioterapi ved Anette den 8. juli 2014 og fik en del øvelser derhjemme også, ligesom han blev smertedækket med loxicom.

Sianko tog i første omgang godt i mod vandtræningen og fik mere fylde på bagparten og en større muskelmasse omkring højre bagben (ca. 2 cm). Højre bagben var i forvejen ca. 2 cm mindre end venstre.

Ift. det smertestillende gav loxicom Sianko meget dårlig mave, hvorfor vi prøvede en anden kombination;
1x garbapentin 2 x dagligt
1x codein 2 x dagligt (de 4 første dage)
Loxicom efter behov.

Efter 10 x vandtræning blev det vurderet, at Sianko havde behov for 10 gange mere. Sianko var blevet bedre muskelmæssigt, men haltede stadig - også med tendens til diagolhalthed. Af den grund satte vi intervallet ned og skar ned på nogle af de daglige hjemmeøvelser. Sianko fik i stedet laserbehandlinger og fysioterapi. Han fik også en enkelt kiropraktisk behandling under forløbet.

Siankos mave havde svært ved at klare det smertestillende og i februar efter en tandudtrækning af 9 dårlige tænder fik han så dårlig mave, at vi standsede behandlingen med smertestillende.

I dag har Sianko det godt. Han får ikke smertestillende pt., men det virker tilsyneladende bedre, da han hurtigere kan mærke, hvor meget han kan holde til og tage sine forbehold f.eks. løber han efter Mamba og ikke ved siden af eller foran, hvor han risikere en tackling. Han er fortsat muskelfattig bagtil, men på en ganske almindelig dag, skal man se godt efter, hvis man skal se, at han halter. Han skåner fortsat sit ben og har sjældent vægten på højre ben, og når han har myret sig selv en hel dag uden for, kan man godt se, at han er smertepåvirket og stiv i kadaveret om aften, men så får han smertestillende (efter behov). Laver fortsat hjemmeøvelse med ham og udstrækning, ligesom han får massage, når vi nusser med ham.

Vi er omhyggelige med at passe på ham og hans smertelindringsbehov, men han skal også stadig have lov til at være hund og være med. Hellere et kortere godt liv end et langt og kedeligt liv.