Hvalpemotivation

Har du lyst og tid til at påvirke din hvalp, så den bliver en harmonisk, velstimuleret og glad hund, som passer til netop din hverdag, så ring til os og få en snak, evt. meld dig til hvalpemotivation (se start af nye hold) 

Kursets formål er:

  • At give dig indsigt i hundens adfærd, sprog og kommunikation.
  • At lære dig, at bruge ovennævnte viden, så problemer forebygges.
  • At lære din hvalp, at være sammen med andre hunde og mennesker på en fornuftig måde.
  • At lære dig at blive en god leder, som anerkendes af hunden.
  • At indlære praktiske øvelser, som er anvendelige i dagligdagen.
  • At få en hund, der er glad for at komme til dyrlægen.

Kurset forløber over 7 gange á 1 time, og for at du/din hvalp kan få et godt udbytte af kurset, vil der være begrænset antal hunde pr. hold.

Det foregår fortrinsvis tirsdag og torsdag aften på græsarealet ved Nyborg Dyrehospital. For spørgsmål er du velkommen til at kontante os pr. telefon eller nadja@nyborgdyrehospital.dk