Hundetræning

Hundetræning

”Tell me and I’ll forget
Teach me and I’ll remember
Involve me and I’ll learn”
- Citat Benjamin Franklin

På Nyborg Dyrehospital træner vi hundene med henblik på at passe ind i din dagligdag.

Alt for mange hunde aflives i Danmark grundet manglende forståelse hund og ejer imellem.
Hvorfor ikke forebygge frem for at helbrede en indlært, uønskede adfærd?

Ved at investere i en god relation helt fra start, lægger du grundlaget for gensidig respekt og livslangt samarbejde.

Al indlæring sker som en konsekvens af en adfærd. Det betyder, at det er vigtigt, at vi forstærker den ønskede adfærd og ignorerer den uønskede; en adfærd som ikke stemmer overens med ejerens forventninger.

Hundetræning handler ikke kun om konkurrence eller almindelig lydighed, på træningspladsen og på gåturen men også om at lære hunden nogle færdigheder i hjemmet. 

F.eks.:

  • Hilse pænt på gæster
  • Være alene hjemme
  • Forskel på din & min mad
  • Ro i kurven

Der er mange faktorer, der er afgørende for, hvordan din hund udvikler sig og lærer. Race, arv miljø og ikke mindst opdrætterens rolle. En forståelse for dette er vigtigt, når vi træner. Hunden laver ikke unoder, fordi den er udspekuleret eller har en intention om at overtage styringen, men simpelthen, fordi den har fundet ud af, at det kan betale sig, og den bliver belønnet for adfærden. 

På Nyborg Dyrehospital tilbyder vi forskellige værktøjer og skræddersyede programmer med nyeste videnskabelig viden indenfor adfærdsbiologi, sprog og indlæring, så dig og din hund kan få hjælp til at opbygge et langt og harmonisk samarbejde. 

Vi træner hundene efter de nyeste metoder, hvor vi anvender et markørsignal, når hunden tilbyder den rette øvelse eller adfærd, frem for at lokke. Træning med markørsignal gør træningen både nem og sjov for hund og ejer.

Læs mere om vores hundetræner Nadja her