Hundetræning

Foredrag d. 2. maj 2018 Åløkkevej 41, 5800 Nyborg

Er du interesseret i at forstå din hund på et dybere niveau? Et niveau der handler om at skabe forståelse for din hund og en relation der bygger på gensidighed og kærlighed. Hundetræningen og samspillet med vores hund er ofte et spejl på handlemønstre og følelser, vi kan genkende fra andre områder af vores liv. Samværet med vores hunde tydeliggør de punkter, hvor vi kan udvikle os og virkelig rykke os, både træningsmæssigt og personligt.

Det sker, fordi det i hundetræningen og samværet med vores hunde er almindeligt ind imellem at opleve udfordringer, vi kan have svært ved at takle. Vi kan f.eks. føle frustration, vrede, skuffelse eller afmagt, hvis hunden fravælger at samarbejde med os, hvis vi står i stampe med træningen, eller hvis kommunikationen med vores hund bare ikke fungerer.

Alle hunde er følsomme overfor vores tanker, følelser og handlinger og reagerer tydeligt på selv de mindste ændringer. I dette foredrag ser vi på din rolle i hundetræningen, som ikke handler om alt det træningstekniske, men om din relation til hunden. Vi ser også på hunden og hvordan vi kan få øjnene op for hundens følelsesmæssige reaktioner, og på hvordan vi kan udvikle et endnu stærkere følelsesmæssigt bånd til vores hunde. Vi skal også se på, hvordan vi kan overvinde blokeringer og udvikle samarbejdet og samværet med hunden til nye højder.

Tilmelding til Nadja på 65311018 eller nadja@nyborgdyrehospital.dk

Pris: 250,-kr

 

 

Hundetræning på Nyborg Dyrehospital

 

Hundetræning

”Tell me and I’ll forget
Teach me and I’ll remember
Involve me and I’ll learn”
- Citat Benjamin Franklin

På Nyborg Dyrehospital træner vi hundene med henblik på at passe ind i din dagligdag.

Alt for mange hunde aflives i Danmark grundet manglende forståelse hund og ejer imellem.
Hvorfor ikke forebygge frem for at helbrede en indlært, uønskede adfærd?

Ved at investere i en god relation helt fra start, lægger du grundlaget for gensidig respekt og livslangt samarbejde.

Al indlæring sker som en konsekvens af en adfærd. Det betyder, at det er vigtigt, at vi forstærker den ønskede adfærd og ignorerer den uønskede; en adfærd som ikke stemmer overens med ejerens forventninger.

Hundetræning handler ikke kun om konkurrence eller almindelig lydighed, på træningspladsen og på gåturen men også om at lære hunden nogle færdigheder i hjemmet. 

F.eks.:

  • Hilse pænt på gæster
  • Være alene hjemme
  • Forskel på din & min mad
  • Ro i kurven

Der er mange faktorer, der er afgørende for, hvordan din hund udvikler sig og lærer. Race, arv miljø og ikke mindst opdrætterens rolle. En forståelse for dette er vigtigt, når vi træner. Hunden laver ikke unoder, fordi den er udspekuleret eller har en intention om at overtage styringen, men simpelthen, fordi den har fundet ud af, at det kan betale sig, og den bliver belønnet for adfærden. 

På Nyborg Dyrehospital tilbyder vi forskellige værktøjer og skræddersyede programmer med nyeste videnskabelig viden indenfor adfærdsbiologi, sprog og indlæring, så dig og din hund kan få hjælp til at opbygge et langt og harmonisk samarbejde. 

Vi træner hundene efter de nyeste metoder, hvor vi anvender et markørsignal, når hunden tilbyder den rette øvelse eller adfærd, frem for at lokke. Træning med markørsignal gør træningen både nem og sjov for hund og ejer.

Læs mere om vores hundetræner Nadja her