Hvornår er det nødvendigt at behandle tandproblemer

Tandbehandling udføres når der er tilstande eller sygdomme der enten er smertevoldende eller for at forebygge at tilstandende/sygdommene opstår.

Hyppigst ser man tandkødsbetændelse, fordi der er manglende tandhygiejne med daglig tandbørstning eller andre tandrensende tiltag.  Tandkødsbetændelse i sig selv behøver ikke være smertevoldende men en videreudvikling med paradentose, tandbylder og løse tænder er ofte smertevoldende og for at undgå dette, må tænderne renses og poleres.

Frakturerede (knækkede) tænder vil. hvis nerven er blottet, altid være meget smertevoldende, da der altid går betændelse i denne med eventuel dannelse af rodbyld, hvis ikke tanden behandles. På en tand, som er færdigdannet,  kan en betændelse i nerven ikke forsvinde af sig selv og vil ubehandlet til slut dø. Men smerten vil stadig ikke forsvinde ved tandroden før tanden bliver ekstraheret eller rodbehandlet. 

Tandresorbtioner (huller i tænderne) er ligeledes meget smertevoldende og ses oftest hos katte, men kan også forekomme hos hunde. Der er ingen effektiv behandling for tandresorbtion ud over ekstraktion. Lidelsens opståen er ikke klarlagt, men behandlingen fjerner problemet effektivt.  Se om sygdommen andet sted på hjemmesiden ved at klikke her.

Fejlstillede tænder er tænder som afviger fra et normalt tandsæts stilling i forhold til hinanden.  Af og til giver det ikke anledning til problemer. Men ofte vil der ved kraftigt overbid eller underbid kunne opstå bidskader i mundhulens bløddele hvor tænderne under tygningen bider sig selv i bløddelene hvilket selvsagt er smertevoldende. Ved bidfejl kan tænderne også tygge mod hinanden så de med tiden splintrer/knækker.  Herved er det nødvendigt med tandretning, slibning eller ekstraktion for at afhjælpe problemet. 

Caries og emaljedefekter kan give smerte (isninger). Tandbenet, som emaljen dækker,  er følsomme og kan ved blottelse give smerte under tygningen og ligesom  frakturerede tænder give rodbetændelse og de bør derfor restaureres (laves fyldninger).

 

Tandbyld hvor betændelse kommer ud af de 2 små røde punkter.  

Tandfraktur hvor nerven kan ses.

Tandbyld hvor betændelse kommer ud af de 2 små røde punkter.

 

Tandfraktur hvor nerven kan ses.

Overbid hos Hund   Tandresorbtion

Overbid. Bemærk tænderne fra undermunden bider op i ganen.

 

Tandresorbtion (hul) nederst på tanden hvor en del af tanden mangler.

Der er altså en lang række tilstande og sygdomme som bør give anledning til behandling. Under det årlige sundhedstjek/tandtjek kontrollerer og vurderer vi på dit kæledyr om der er behov for behandling.